Depression, Lykkepiller, Kreativitet & Mig!

Depression & Mig

Min langsomme dans, med det grimme monster!

Jeg vil lægge ud med at sige, at det har taget mig mange, lange dybe overvejelser, at skrive dette blog-indlæg, om noget så personligt som DEPRESSION. Jeg har altid værnet ekstremt meget om mit eget og min families privatliv, og alt hvad der forgik i det. Men efter jeg er begyndt at blogge, kan jeg mærke, at jeg vil noget helt andet. Jeg vil ikke være et sted, hvor alt er overfladisk. Det vil jeg heller ikke udstråle. For sådan er jeg ikke. Sådan er livet ikke.

Jeg synes faktisk, det er så meget mere perfekt, at være lidt UPERFEKT! Der findes en u-kopierbar, rå skønhed i det uperfekte. Og jeg bliver nødt til at omfavne min uperfekte side, i stedet for at gemme den væk. Den er jo en del af mig.

Derfor vil jeg nu fortælle om min lille dans med “Det grimme monster”, som jeg har haft med på slæb, en del gange i livet. Jeg vil løbende kaste lys på min kamp med depression, og angsten for ikke at være god nok, samt alt det andet dystre der hører med.   For depressionen definerer IKKE hvem jeg er. Den er bare en dum, u-inviteret gæst i mit liv.

Som Carl Jung sagde, “What you resist, persists”.

Depression og mig!

En del af Jer ved, at jeg er sangskriver. Jeg har brugt musikken så mange gange, for at få det bedre.  Sangene kommer væltende, når jeg er nede. Der er bare ET lille problem. Og det er, at når jeg tager lykkepillen, virker det ikke! Jeg kan ikke mærke mig-selv. Jeg kan ikke mærke mit hjerte og alle de dybe nuancer der findes i det.

Jeg fungerer, og er meget sød og afbalanceret at være sammen med, når jeg bliver hjulpet af den lille søde hvide tablet! Og jeg er dybt taknemmelig for, at der findes hjælp til sind som mit, der kan stabilisere min oplevelse af livet, når jeg virkelig har brug for det.

Men er det egentlig bedst for MIG at være så afbalanceret og stabil, at jeg ikke kan mærke hvem jeg egentlig er?  Jeg har en dyb følelse af, at meningen med mit liv går bare en lille bitte smule tabt, pga af den lille pille! Alle de sange jeg kunne have skrevet, og malerier jeg kunne have malet og bøger jeg kunne have skrevet. De er et sted derude. De venter blot på at blive kreeret.

Et kreativt partnerskab med min dystre side, er en uimodståelig nødvendighed, for at jeg kan følge kaldet i mit liv!

Her er et kort eksempel på, hvad der nogle gange kommer ud af mine mørke stunder.

(Med-komponister er Jeppe Reil, Thomas Reil og Mick Lee)

Medicin og mig !

Derfor har jeg nu valgt, at trappe ud af medicinen. Jeg gik i behandling for lidt under et år siden, og under vejledning af min doktor, er vi blevet enige om, at jeg er klar til at stoppe.  Det er sommer og solen skinner. Jeg er på et rigtig godt sted i mit liv. Der er nu gået over 6 uger, siden jeg stoppede helt. Men det er stadigvæk rigtig svært.  Jeg kan mærke migselv, og det er så skræmmende og umådeligt befriende på samme tid. Jeg kan igen grine så tårerne triller ned ad kinderne og lykkefølelsen vælter ind over mig.  Og så kan jeg også være virkelig ude af balance, med mig selv. Så meget, at det føles som om jeg ikke kan overskue noget som helst.  Det er så fedt, når jeg er glad og det går godt. Og så tænker jeg altid, det her kan jeg da sagtens komme igennem!

Men det er når skyggen vælter ind, at det rammer mig, og jeg tænker, jeg kommer aldrig ud af det her. Jeg kan ikke klare det. Og så snakker “Det grimme monster” til mig. Overdynger mig med negativitet og angst… “Du er ikke god nok, du er en total looser, du er grim, du er fed, der er ingen der kan li´dig”  ja, jeg kunne blive ved.  Den hårdeste er følelsen af, at ingen kan li´mig. At jeg virkelig oprigtigt føler, aller dybest inde, at de alle ville være gladere, uden mig og mit til tider alt for komplicerede sind.”

Familien og mig!

Mine nærmeste bekymre sig for mig. Og det kan jeg også godt forstå. Jeg får sætninger som “Er det nu virkelig det værd” og “Er du nu sikker på det er det rigtige at gøre, at stoppe med medicin”. Og selvfølgelig kan de bedst lide den Pernille der er i totalt balance, altid har overskud og ikke har de store udsving.  Hende der er let at have med at gøre.

Men jeg ved inderst inde, at min sjæl er lidt fortabt på samme tid. For jeg kan jo ikke mærke livet på samme måde! Og hvilket liv er det at leve? Er det ikke meningen, at der er op og ned ture. Sådan er alt jo. Er det ikke sådan man lærer?  Medicin har hjulpet mig utrolig meget, når jeg ikke selv har været i stand, til at løfte mit sind op.

Min skønne kæreste er dybt uenig i, at jeg skal eksponere mig selv som værende en person, der nogle gange lider af depression. Han mener det måske kan sætte mig i bås, og at jeg kan risikerer a blive stemplet som “hende med depression”.

Og det er lige netop derfor jeg skriver dette. For at tale om noget, der åbenbart stadig er TOTALT tabu derude.  Der er brug for endnu mere åbenhed omkring det. Og det vil jeg være med til at give.  Værsgo… its out there!

Kommenter og del endelig indlægget og vær med til at kaste LYS på

“Det grimme monster” .


P.S.

Det er vigtigt at understrege, at alt i dette indlæg, omhandler MIN egen personlige erfaring med depression. Det er en individuel oplevelse, og jeg er hverken fortaler eller modstander af antidepressiv medicin.  Få ALTID en læge med på råd, hvis du har det dårligt. Og stop ALDRIG med at tage medicin, uden at tale med din læge først.

Søg ALTID Hjælp, du er IKKE alene!

Fields of gold
Positive tanker – 8 små tips til en bedre dag !

6 Comments on “Depression, Lykkepiller, Kreativitet & Mig!”

  1. Kære kære søde Pernille det rører mig dybt at læse dit indlæg. Kunstnere er særlig udsatte de har særlige evner og en urkraft og dyb følsomhed som ikke altid bliver værsat det er deres lod i livet, men også deres styrke. Det er fantastisk du er på vej ud af medicinen jeg ved du har styrken. Vær ikke bange for omtalen andre kunstnere har stået frem og fortalt om deres op og nedture og om terapier der har hjulpet dem med at finde roen ind til sig selv . Jeg kender jo lidt til den spændende og sjove side af kunstnerlivet, gennem min søn, han ville også prise dig for det du gør.Vi høres ved kære Pernille. Kærlig hilsen Marie

  2. Whow ——-
    I din branche, hvor forventningerne er så kæmpestore, og hvor en dårlig dag giver dårlige anmeldelser, tror jeg personligt, at der er mange, der gemmer sig bag kemikalier og andre sære sager. JEG tror, at dit monster findes hos rigtig mange af dine kolleger.
    Om du bliver sat i bås ?? – har nogen nogensinde kunnet det !! Nej – min største respekt for mennesket bag, og stor ros for at turde.
    En senior sergent fortalte mig en gang, at hvis man sidder i et helt mørkt rum, skal man selv åbne døren, for at lyset kan komme ind !!!

    1. Tak for ros Peter! Du har så ret 🙂 Og elsker det citat fra din senior sergent. Det er simpelthen genialt! Den tager jeg med mig på de mørke dage!

      Selv om, når man er aller længst nede, ikke altid selv kan åbne døren. Det er lige præcis dér medicinering, nogle gange bare er en nødvendighed, for overlevelse. God dag til dig, og tak igen for din kommentar. PG

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *