Jubi, jeg er blevet radiovært !

Jeg er blevet radiovært på “Morgen Holdet”. Et splinter nyt morgenshow på Radio VLR. Sammen med min garvede medvært Torben Hansen, har jeg nemlig fået til opgave at bære morgenfladen videre, efter det populære “Dynebanden”.

Jeg må indrømme, at jeg har en del sommerfugle i maven! Dels over at skulle så tideligt op, men selvfølgelig også over at skulle være så frisk og mentalt “på”, så tideligt på dagen. Jeg kan ikke løfte sløret for, hvad showet kommer til at indeholde, men det bliver med garanti informerende, hyggeligt og ikke mindst super sjovt at lytte til.

Morgen Holdet på VLR går i luften for allerførste gang, den 19.Februar 2018 kl.05-9.30 !

Radiovært på VLR
Torben Hansen & Pernille Georgi – Foto@JanWinther- ©JFM2018

Tilbage til mine rødder

Da jeg for et par måneder siden fik opkaldet fra VLR´s programchef Claus Nielsen, om at træde ind i rollen som deres nye kvindelige radiovært, herskede der ingen tvivl. Det her bliver en af de sjove og udfordrende perioder i mit liv! 

?INSTAGRAM?

Jeg har altid haft en brændende passion for at lave både radio og tv.  I en alder af blot 15 år, var jeg en integreret del af morgenradioen på Skala FM. Jeg elskede at vække Kolding og omegn op i de tidlige morgentimer.  Når de fleste lå og sov under de lune dyner, hoppede jeg på min cykel og rullede ned på radioen, der dengang lå i Jernbanegade. En tid jeg sent vil glemme. Det var der jeg lærte at drikke kaffe!

Jeg glæder mig som et lille barn til at komme i gang med Morgen Holdet! For nye udfordringer giver nyt liv. Når først balancen er fundet, kommer jeg til at flyve ud i æteren, med vinger lavet af god karma og englestøv! Min mission er at sprede glæde, positive energier og liv. Og selvfølgelig oceaner af fantastisk musik! 

Pernille´s Planet serveret i en levende udgave!

What´s not to like ❤.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *