8 ting, jeg gemmer i min håndtaske – I visse kredse, kendt som Bermuda Trekanten!

Selfie Ringlight

Derfor hedder min håndtaske Bermuda Trekanten!

I min taske findes der lidt af hvert,  for alt forsvinder ned i dybet, sammen med alle de andre forsvundne ting.  Jeg synes ikke der findes noget mere sigende om en kvinde, end hvad hun render rundt med i sin håndtaske. Så nu vil jeg løfte sløret for, hvad der befinder sig i min! Sådan bare fordi, alle andre bloggere også gør det!

1. Min mobiltelefon.

Den er MEGET ridset, for min lille pige på 1 år, bruger den som håndbold, når jeg vender ryggen til.  Men den dur stadig. UDEN panserglas. Jeg har af princip ingen børnespil på den! Kun INSTAGRAM, SNAPCHAT, FACEBOOK og et par andre kedelige voksenspil. Og så lige en app der hedder MOMENTS. Så jeg kan rende rundt og føle skyld over, at jeg egentlig er ALT for meget på mobilen, i smug! Appen skælder mig nemlig hele tiden ud! Tak Thomas Skov. Manden, der lavede podcasten “Jeg er mobilafhængig”. DET skulle jeg aldrig ha´ hørt. Sandheden gør lidt ondt.Mobile

 Følg med på INSTAGRAM

2. Min Bermuda pung

I den kan jeg ALDRIG finde mit kort, når jeg står og skal betale. Jeg er også medlem af alle de fordels-klubber, man nu kan være. Men jeg er typen, der altid siger… ja, jeg har et medlemskort, men jeg kan ikke lige finde det i dag. For derefter at opdage hvor det er, lige når jeg er gået ud af butikken.

3. Min læbe-forstørrende lipgloss!

Smashbox O-Plump

Det var Sannie Carlson aka Whigfield, der introducerede os. Mig og min lipgloss!  Og når man render rundt med så små overlæber som jeg gør, er det et MUST. Jeg kan bare aldrig finde den, når jeg lige skal bruge den. Men den er dernede i dybet, et sted!! Og den virker. I cirka 2 minutter ser mine læber bare lidt større ud, så det kan godt betale sig, hvis man ikke er til nåle!

4. Lego Samlekort 

I nødstilfælde. (Og nej, jeg SAMLER ikke på dem!) Man ved bare aldrig, om legokortene lige kan redde mig!…… fra jordens undergang, en sen eftermiddag, når ens barn er ved at smelte sammen, grundet træthed over verdens ufiltrerede indtryk. Det er så smart! Stik dem en bunke lego samlekort…. BINGO! Problem solved!

5. Mit selfie-ringlight!

Det er noget af det bedste jeg har i tasken! Det er samlingspunkt for gadget-freaks, når jeg finder det frem. Ud med grå og kedelig, frem med kæk og… fin!

6. Gammelt slik og tyggegummi

Det er helt nede i bunden, der hvor hånden lige præcis strejfer det, hver gang man desperat leder efter noget andet. Jeg tror også at der muligvis kan forefindes en enkelt klistret gajol, helt nede i bunden, i det aller yderste hjørne! Men den tør jeg ikke at røre ved. Den må gå bort med tasken, en skønne dag.

7. Lyserøde bobbie-pins

De er fra vores “Vi Elsker 90érne” tur. Man ved jo aldrig hvornår man lige får brug for dem, så de får lov til at blive. Det skaber tryghed.

8. Bilnøglen

Den har været væk i flere måneder. Jeg ved den er dernede et sted, for bilen åbner sig, når mig og min taske er i nærheden. Men jeg kan IKKE finde den.

Håndtaske

HÅNDTASKE FAKTABOKS

Hvad siger min taske om mig???? At jeg er en kvinde, der følger med i tiden. En der har børn, der vælter alt omkring mig, hvor jeg går. Derfor er der MEGET rodet i tasken.  Den siger også, at jeg desperat prøver på at få styr på den, men nok ikke får det, før ungerne er flyttet hjemmefra. Den dag, der ikke er andet at lave, end at rense gamle gajoler ud af hjørner på gamle tasker.

En sand Bermuda trekants taske! Men jeg elsker den. På godt og ondt. Hvad er der i din håndtaske??????

 

Følg med på Instagram…nu med RINGLIGHT!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *