Forside, Live to Inspire

Vend dit nederlag til succes, med disse 3 metoder!

Vend dine nederlag til noget positivt, HVER gang!

Me & My

Jeg fandt dette inspirerende citat den anden dag. Og har siden gået og tænkt på, hvor fedt det egentlig er. For det var nemlig præcis lige sådan, Susanne og jeg langt om længe fik vores store gennembrud i 1995. En sand succes historie!

"Winners are losers who got up and gave it one more try!"

Vi gav simpelthen bare ikke op! Vi fik SÅ mange afslag, i løbet af vores unge år. Vi gav os ud for at være journalister og alt muligt andet, når vi kimede pladeselskaberne ned!  Og essensen i, at vi nåede til tops og fik succes, var simpelthen, at vi ikke gav op undervejs! (Og så selvfølgelig en lille smule held, og noget med nogle stjerner der stod på det rette sted og på den rette tid).

Vi fik nemlig NEJ det meste af tiden,  men vi rejste os op HVER gang, og blev ved!

Hvis de siger, du ikke er god nok, så brug styrken i din vrede. Det virker!

Det lyder sådan lidt kliche-agtigt. Men det er faktisk rigtig sundt, en gang imellem at få modvind. For det giver sådan en naturlig "fighter-spirit". Den der "nu skal jeg bare vise dem" tankegang er SÅ sund! Selvfølgelig på den gode fredelige måde.  

Og vi kan jo ikke gøre alle glade, eller være enige med alle. Og Gud ske tak og lov for det! Verden ville da være så kedelig, hvis det var sådan!

Winner_quote

Hvis du bliver ved med at løbe hovedet mod en mur, så gå uden om og PRØV IGEN!

De kloge hoveder siger, at man altid skal have mange bolde i luften, på samme tid. Og det gælder specielt, når man går efter success. Det handler i bund og grund om, at have gang i flere forskellige projekter, hele tiden. Jeg tror på, at hvis man har det, skal man nok lykkes med noget af det. Det er bare et spørgsmål om tid! 

Så lige nu, har jeg f.eks alle disse ting linet op for migselv i nærmeste fremtid. Sangskrivning, blog-indlæg, Me&My on Tour, interviews og promotion.

Susanne gør på præcis samme måde. Hun har sit eget juvel-firma, Molly´s Dream Italy, synger i  lounge bandet The Chills Trio og så underviser hun en masse små børn i sang i Little Stars Academy, samt vores Me&My On Tour 2017

Sådan har vi egentlig gjort alle vores dage!  Opskriften virker! Så længe du kan give dig 100% på de områder du vælger at fokuserer på!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *